Thisted Køreskole v/Palle Lindberg

Køreskole i Thisted

Kørekort til bil eller Motorcykel? – det er muligt hos Thisted Køreskole

Stor køreglæde, indlevende undervisning og fokus på hver enkelte elev. Hos Thisted Køreskole er det passionen for biler, motorcykler og ikke mindst mennesker, som er i fokus.

Det hele begyndte i 2012, da jeg blev færdig med uddannelsen til kørelærer. En passion for biler og motorcykler bliver forenet i jobbet som kørelærer. Du kan tage kørekort til biler, motorcykel og trailer hos Thisted Køreskole.

Teoriundervisning

Den teoretiske undervisning foregår i Thisted på Jernbanegade 26, lige overfor banegården. Jeg bruger min pædagogiske uddannelse, når jeg har teoriundervisning. Mit fokus og ønske er, at du skal føle dig tryg, få indsigt i det du skal kunne inden for teori samtidig med vi har det sjovt, når vi har teoriundervisning. Du vil opleve at teoriundervisningen er afslappet og med god tid til hver enkel elev.

Du får i Thisted Køreskole adgang til Drive4you i 3 måneder. Drive4you er Dansk kørelærer unions undervisningssystem, hvor eleven får adgang til mere end 20 teoriprøver, masser af teorivideoer og den kendte teoribog online.

I min teoriundervisning findes der ingen dumme spørgsmål. Jeg bestræber mig tværtimod på at få alle elever med og skabe en god stemning, hvor alle har lyst til at stille spørgsmål og komme med svar.

Hvad du kan få ud af at tage kørekort til bil eller motorcykel hos Thisted Køreskole

  • Du vil altid blive mødt med højt humør og plads til hygge, når du tager motorcykelkørekort eller kørekort til bil hos Thisted Køreskole
  • En stor portion tålmodighed og ikke mindst rummelighed
  • Tid til dine konkrete behov som køreskoleelev
  • Forfriskninger i form af kaffe, the eller kakao

Motorcykelkørekort

Du kan tage kørekort til motorcykel hos Thisted Køreskole. Jeg tilbyder både lille, mellem og stort motorcykelkørekort. Med et motorcykelkørekort vil du opleve stor frihed og ikke mindst stor køreglæde. Det kan jeg personligt tale med om, da jeg har haft motorcykelkørekort i mange år og bl.a. kørt rundt i Danmark, Madrid, Malaga og Sydtyskland.

Min egen passion for motorcykler skinner igennem teoriundervisningen og den praktiske kørsel. Du vil opleve, at vi tager os god tid, når vi har praktisk kørsel og holder gerne en kaffepause eller to, så vi har mulighed for sparring undervejs. Du kan tage dit motorcykelkørekort forår, sommer og efterår hos Thisted Køreskole.

Motorcykler og udstyr til rådighed

Der er syv motorcykler til rådighed hos Thisted Køreskole, som alle har kørt få kilometer. I udvalget af motorcykler finder du modeller med abs-bremser og uden abs-bremser. Det skyldes, at du skal prøve at mærke forskellen, når vi øver bremseteknik. Du vil finde motorcykelmærker som Kawasaki, Suzuki og Keeway.

Det skal være nemt og fleksibelt at tage motorcykelkørekort hos Thisted Køreskole, derfor har du også mulighed for at låne både støvler, jakke, handsker og hjelm når du tager dit motorcykelkørekort.

Tekniske øvelser til motorcykel

Vi starter altid med at besøge et lukket køretekniskanlæg, før du kommer ud i trafikken med motorcyklen. På køretekniskanlæg øver vi praktiske færdigheder som balance, bremseøvelser samt kørsel med passager. Vi har desuden en teknisk gennemgang af motorcyklen. Formålet med køretekniskanlæg er at gøre dig tryg på motorcyklen, inden du kommer ud og køre i trafikken.

Du kommer bl.a. til at stifte bekendskab med:

  • Bremseøvelser
  • Balanceteknik
  • Undvigemanøvre med kontrastyring
  • Kørsel med passager
  • Kørsel med sidevogn

Kørekort til personbil

Før du kan få dit kørekort, skal du igennem en teoriprøve og en praktisk køretest.

Du kan starte på teori til personbil tidligst tre måneder, før du fylder 17 år. Der gælder helt særlige regler, hvis du tager dit kørekort, før du fylder 17 år. Du skal ledsages af en voksen, som har haft kørekort i ti år og er en erfaren bilist over 30 år. Din ledsager må ikke have fået frakendt sit kørekort ubetinget eller betinget i en periode på ti år. Desuden skal din ledsager altid være upåvirket og i stand til at køre bil.

Vi starter altid den praktiske kørsel med en tur på manøvrebanen. På manøvrebanen får du en teknisk gennemgang af bilen og bliver fortrolig med bilens funktioner, før du skal ud på landevejen med bilen. Du skal igennem 29 lektioner i teori og 16 lektioner på vej. Undervisningen er tilrettelagt så du altid før nye manøvre på vej, har haft teorien som ligger bag. Inden din praktiske køreprøve skal du have været på køreteknisk anlæg, hvor du blandt andet lærer at lave katastrofeopbremsninger og undvigemanøvre, dette foregår på såvel tør, som glat vej.

Du vil have praktisk undervisning i en Mercedes, som er utrolig nem at køre i. Bilens størrelse vil komme dig til gode senere hen, da du fra start af har været vant til en mellemstor bil med dieselmotor og seks gear.

Den praktiske kørsel foregår på landevejen i og omkring Thisted, på motorvej og i centrum af Ålborg for at opleve tæt trafik. Du vil desuden prøve aftenkørsel, hvor du kører i mørke.

Kørekort hos Thisted Kørskole

Når du tager kørekort hos Thisted køreskole vil du bl.a. blive undervist i:

  • Parallelparkering
  • Trepunktsvending
  • At bakke omkring hjørner
  • Bremse- og undvigemanøvre
  • Kørsel på glatbane
  • Kørsel i mørke
  • Kørsel i byer med meget trafik

Skal jeg lære dig at køre bil eller motorcykel?

Du finder mine kontaktoplysninger nederst på siden.